STUDIER I SKRIFTEN

BIND FJERDE - SLAGET ved HARMAGEDON

 FJERDE KAPITEL

BABYLON FOR DEN HØJESTE DOMSTOL

Babylons (Kristenhedens) borgerlige, sociale og gejstlige Magter vejes nu i Vægtskaalen. – Anklagen imod Statsmagterne. – Andlagen imod det nuværende sociale System. – Anklagen imod de gejstlige Magter. – Allerede nu, medens Babylon er midt i sine Festligheder, kan den Haandskrift, der forkynder dets Dom, skelnes, ja læses tydeligt, skønt Prøven endnu ikke er afsluttet. 

[76] DEN AlmFgtige, Gud Herren, taler og kalder paa Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang. ... Han kalder paa Himmelen oventil [de hrje regerende Magter] og paa Jorden [Folkemasserne] for at drmme sit Folk [dem, som kalder sig hans Folk B Kristenheden].

Hrr, mit Folk, jeg vil tale, Israel [det nominelle aandelige Israel B Babylon, Kirstenheden], jeg vil vidne imod dig! Til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at fortFlle om mine Love og at frre min Pagt i din Mund? Du hader jo Tugt og kaster mine Ord bag dig. Naar du ser en Tyv, er du gerne med ham, og med Horkarle er din Del. Din Mund slipper du lrs med ondt, og din Tunge sammenknytter Svig. Du sidder og taler imod din Broder [de sande hellige, Hvedeklassen], du bagvasker din Moders Srn. Dette har du gjort, og jeg har tiet; du tFnkte, at jeg var som du; MEN JEG VIL STRAFFE DIG OG STILLE DET FREM FOR DINE qJNE.

LFg MFrke til dette, I, some glemmer Gud, for at jeg ikke skal srnderrive, og der er ingen, som redder!*BPsalme 50:1, 4, 7, 16-22.

Som den logiske Frlge af den store Kundskabsforrgelse paa ethvert Omraade, der ved Forsynets Styelse er kommet paa denne Tid, hvor Forberedelserne finder Sted til Kristi tusindaarige Regering, bliver Kristenhedens, Babylons, civile og gejstlige Magter nu vejet i RetFrdighedens VFgtskaal i hele Verdens Paasyn. Dommens Time er kommet; Dommeren har taget SFde; Vidnerne B Folket some et Hele B er til Stede: og +de foresatte qvrigheder* (Romerne 13:1) [77] faar Anklagen at hrre og maa forsvare sig. Deres Sag bliver prrvet offentligt, idet hele Verden ser til i SpFnding og med feberagtig Interesse.

Hensigten med denne Prrve er ikke at overbevise den store Dommer om disse Magters virkelige Forhold; thi deres Dom er forudsagt ved hans Profeter, og allerede kan man paa Festsalenes VFgge lFse den skFbnesvangre Haandskrift: »Mene, Mene, Tekel, Ufarsin!«* Undersrgelsen, som indbefatter Drrftelsen af Ret og Uret, af LFresFtninger, Autorteter o.s.v., har derimod tjent til at aabenbare Babylons sande Karakter for alle, saa at Menneskene, skrnt de lFnge har vFret bedragne af dets falske Paastande, endelig igennem Babylons Omstyrtelse til fulde kan se Guds RetfFrdighed. Under denne Prrve er dets Paastande om overlegen Hellighed, om guddommelig Bemyndigelse og Kald til at regere Verden, saavel som dets mange afskyelige og indbyrdes modsigende LFrdomme alle blevet draget i Tvivl.

Med et Udtryk af Skam og Forvirring malet paa deres Ansigt over for saadan en Skare af Vidner prrver de civile og gejstlige Magter ved deres ReprFsentanter B Regenterne og Gejstligheden B at opgrre deres Regnskab. Aldrig har der i Historiens Annaler vFret en saadan Tingenes Tilstand. Aldrig er det sket frr, at PrFster, StatsmFnd og Fyrster er blevet krydsforhrrt og kritiseret som nu indfor den offentlige Menings Domstol. Paa denne Maade virker Guds hjerteransagende Aand paa dem til deres store Forvirring. Til Trods for at der er bestemte paa og anstrenger sig for at slippe bort fra det Forhrr, som Tildsaanden frrer med sig, er de dog nrdte til at udholde det og lade Prrven gaa sin Gang.

BABYLON VEJES I VEGTSKAALEN

Medens Menneskemasserne i Dag dristigt opfordrer Kristenhedens civile og gejstlige Magter til at bevise [78] deres Paastande om, at de sidder inde med guddommelig Bemyndigelse til at regere, ser hverken de eller Regenterne, at Gud har skFnket eller rettere tilladt de regenter, som Menneskene i Almindelighed maatte vFlge eller taale, enten gode eller daarlige, at have en vis Magt, indtil +Hedningernes Tider* udlrber. Gud har i denne Tid for en stor Del tilladt Verden at forvalte sine egne Sager og gaa sin egen Vej, for at alle Mennesker kunde lFre, at de i deres faldne Tilstand er ude af Stand til at styre sig selve, og at det ikke betaler sig at forsrge paa at vFre uafhFngig, det vFre sig af Gud eller af hverandre. (Romerne 13:1) Verdens Regenter og regerende Klasser ser ikke dette. Idet de har benyttet sig af Lejligheden til at udbytte de mindre heldigt stillede Masser af Folket, af hvis OverbFrenhed B enten det nu er sket i Uvidenhed eller ej B deres Magt lFnge er blevet understrttet, har de bestrFbt sig for at bibringe de mindre oplyste Masser den LFre, at de er ansat af Gud, at de er +Konger af Guds Naade* . I den Hensigt at forevige denne LFre, som passer saa godt ind i deres Politik, har de i mange Aarhundreder vedligeholdt og befordret Uvidenhed og Overtro iblandt Masserne.

Frrst i de senere Tider er Skoleuddannelse og Oplysning blevet almindelig. Dette er sket ved Forsynets Styrelse og ikke ved Kongernes eller de gejstliges Anstrengelser. Bogtrykkerkunsten og Kendskabet til Dampkraften har vFret Hovedaarsagerne til dette. Forud for den guddommelige Indgriben har Menneskemasserne i stor UdstFkning levet adskilte fra hverandre, ude af Stand til at lFre ret meget ud over deres egne Erfaringer. Disse HjFlpemidler har bevirket en forbavsende Tiltagen af Rejser og af mellemfolkeligt Samkvem, saa at alle uden Hensyn til Stand eller Stilling kan drage Fordel af andres Erfaringer rundt om i Verden.

[79] Det store Publikum er nu et lFsende, rejsende og tFnkende Publikum, og det vil hurtigt blive det utilfredse, larmende Publikum, der kun har liden Erbrdighed for Konger og Magthavere, som har holdt sammen paa den gamle Tingenes Orden, under hvilken Masserne nu saa uroligt vaander sig. Det er ikke 350 Aar, siden det engelske Parlament vedtog en sFrlig Bestemmelse for dem af Medlemmerne, som ikke kunde lFse eller skrive. Der siges, at af de 26 Baroner, som underskrev +Magna Charta*,*) skrew kun 3 deres Navn, medens 23 blot satte et MFrke i Stedet for Navnet.

Den russiske Indenrigsminister har indset, at Folkemassernes almindelige Oplysning frrer til, at de drmmer de regerende Magter, og ikke bidrager til at grundfFste disse. Han har derfor som et Middel til at hindre Nihilismens VFkst foreslaaet, at man ophrrer med at give den fattigere Klasse Adgang til nogen hrjere Uddannelse. I 1887 udstedte han frlgende Befaling:

+Gymnasierne, Hrjskolerne og Universiteterne vil herefter afslaa at modtage som Elever eller studerende Brrn af Tyende, Brnder, HaandvFrkere, LandmFnd og andre, som er i lignende Stillinger; disses Efterkommere maa ikke blive lrftet op fra den Kreds, de tilhrrer, og derved blive ledet B som Erfaringen har vist, at de let kan B til at blive utilfredse med deres Lod og til at opFgges imod de uundgaaelige Forskelle mellem de eksisterende Samfundsstillinger.*

Men i vore Dage er det for sent selv i Rusland at gennemfrre en saadan Politik. Det er en Fremgangsmaade, som Pavedrmmet fulgte i sine Velmagtsdage, men som denne listige Institution nu forstaar vilde slaa fejl og sikkert vilde medfrre et Tilbageslag mod [80] dem, der forsrgte den. Lyset er begyndt at dFmre over Masserne, og de kan ikke bringes tilbage i det tidligere Mrrke. Den gradvise Tiltagen af Kundskab har medfrrt, at man har krFvet republikanske Regeringsformer, og at de monarkiske Riger nrdvendigvis er blevet i hrj Grad omformet efter Republikkernes Eksempel og paa Grund af Folkets Fordringer. I den nye Tids gryende Lys begynder Menneskene at se, at de regerende Klasser under Bestyttelse af de falske Paastande, som Folket i sin tidligere Uvidenhed har understrttet, har handlet egenkFrligt over for den rvrige Menneskeheds naturlige Rettigheder og Privilegier. Idet de nu betragter og vejer disse de herskende Klassers Paastande, kommer de hurtigt til deres egne Slutninger, til Trods for de frrstnFvntes Forsrg paa at forsvare sig. Men da de ikke selv drives af hrjere Sandheds- og RetfFrdighedsprincipper end de regerende Klasser, er den Dom, som Masserne fFlder, lige saa langt fjernet fra det rette, blot til den modsatte Side; deres voksende Tilbrjelighed gaar i Retning af at lade haant om al Love og Orden hellere end i Lyset af Guds Ord roligt og sindigt at overveje RetfFrdighedens Fordringer ud fra alle Synspunkter.

Medens Babylon, Navnkristenheden B den nuvFrende Samfunds-Organisation, reprFsenteret af dens StatsmFnd og Gejstlighed B bliver vejet i den offentlige Menings VFgtskaal, ses det, at dens mange afskyelige Paastande er grundlrse og urimelige. Den svFre Anklage imod den, som gaar ud paa, at den er skyldig i EgenkFrlighed og Uoverensstemmelse med Kristi KFrlighedslov, hans, hvis Navn og Autoritet den paaberaaber sig, har allerede tynget saa meget ned paa den ene Side og lrftet VFgtstangen saa hrjt, at Verden nu kun har liden Taalmodighed tilbage til at hrre de yderligere Beviser for, at Navnkristenhedens Karakter virkelig er anti-kristelig. Dens ReprFsentanter henvender sig til Verden, for at den skal lFgge MFrke [81] til deres Rigers Herlighed, deres Vaabens Sejre, deres Byers og Paladsers Pragt, deres Institutioners VFrdi og Styrke, de politiske saavel som de kirkelige. De bestrFber sig for at vFkke den gamle Tidsaand med dens blinde Patriotisme og Overtro, den Aand, som tidligere brjede sig i underdanig Erbrdighed for dem, der havde Autoritet og Magt, som kraftigt jublede: +Kongen level!* og Fbrdigt betragtede de Personer, der gjorde Fordring paa at vFre Guds ReprFsentanter.

Men disse Dage er forbi. Resten af den tidligere Uvidenhed og Overtro er hurtigt ved at forsvinde og dermed ogsaa den snFversindede FFdrelandskFlighed og den blinde religirse Erefrygt. I Stedet derfor kommer UafhFngighedstrangen, MistFnksomheden og Udfordringerne, som tegner til inden lFnge at frre til en verdensomfattende Strid B til Anarki. Folkene i de forskellige Statsskibe taler vredt og truende til Kaptajnerne og Lodserne, og stundom truer de nFsten med Oprrr. De paastaar, at de nuvFrende Magthaveres Politik gaar i Retning af at de kan drive Handel med alle deres naturlige Rettigheder og bringe dem tilbage til deres FFdres Livegenskab. Med tiltagende Heftighed fordrer mange, at de nuvFrende Kaptajner og Lodser skal afsFttes, og medens de strides indbyrdes om Kommandoen, lader de Skibene drive. Medens dette vilde og farlige Raab tiltager, ser man Kaptajnerne og Lodserne, Kongerne og StatsmFndene, kFmpe for at beholde deres Magtstillinger, idet de raaber til Folket: +Hold eder borte, I driver Skibet imod Klipperne!* Saa kommer de religirse LFrere frem og raader Folket til Underkastelse. Idet de srger at lFgge Eftertryk paa, at de har deres Autoritet fra Gud, gaar de i Ledtog med den verdslige Magt for at holde Folket nede. Men ogsaa de begynder at fatte, at det er forbi med deres Magt, og de spekulerer nu paa, hvilke Midler de skal bruge for at forstFrke den. Saa taler de om Enighed og indbyrdes Samarbejde, og [82] vi hrrer dem forhandle med Staten om mere HjFlp fra den, idet de til GengFld lover med deres svindende Magt at understrtte Statens Institutioner. Men hele Tiden tager Stormen til, og medens Folkemasserne, som ikke er i Stand til at forstaa Faren, vedbliver at raabe, svigter Modet dem, der staar ved Skibenes Ror. De betages af Frygt for det, som de nu ser ganske sikkert maa komme.

De gejstlige Magter i SFrdeleshed frler det som en Pligt at grre Regnskabet op for at faa det til at se saa godt ud som muligt, idet de haaber derved at kunne holde den offentlige Menings revolutionFre Strrm tilbage. Men medens de forsrger paa at undskylde sig for de magre Resultater, deres Magt har frrt med sig i de svundne Aarhundreder, forrger de blot deres egen Forvirring og Forlegenhed og henleder andres OpmFrksomhed paa Sagernes virkelige Tilstand. Disse Undskyldninger kommer stadig frem baade i de verdslige og religirse Blades Spalter. I udprFget ModsFtning hertil staar den store Verdens frygtlrse Kritik saavel af Kristenhedens gejstlige som borgerlige Magter. Som Eksempler herpaa kan anfrres frlgende Uddrag fra Pressen.

+Blandt alle de besynderlige Meninger, som Menneskene har nFret, er der ingen mere besynderlig end den, der gaar ud paa, at den almFgtige Gud med Omhu har udvalgt nogle af de mest almindelige Mennesker, ofte sygelige, slrve og fordFrvede, til under hans sFrlige Beskyttelse at regere over store Stater som hans ReprFsentanter paa Jorden.* (New York Evening Post.)

Under Overskriften: +En srrgelig Flok Konger,* indeholdt et andet Tidskrift frlgende:

+Der er ikke en Trone i Europa, hvor ikke FFdrenes Synder synligt er kommet over paa Brrnene, og efter een eller to Generationer vil der hverken vFre Bourboner, Habsburgere eller Romanower til at forarge og regere Verden. Blaat Blod af den Slags vil ikke blive hrjt vurderet i det [83] tyvende Aarhundrede. Det vil ikke spille nogen Rolle i Fremtiden.*

En anden Forfatter offentliggrr frlgende Oversigt over Omkostningerne ved KongevFrdigheden:

+Den Overenskomst, der blev sluttet med Dronning Vietoria ved hendes Tronbestigelse, giver hende 6,930,000 Kr. om Aaret og Bemyndigelse til at tilstaa nye Pensioner til et Hrjestebelrb paa 21,600 Kr. om Aaret, hvilket menes at ville svare i alt til en aarlig Sum paa 357,678 Kr. Dette udgrr en Totalsum af 7,287,678 Kr. om Aaret til Dronningen alene, af hvilke de 1,080,000 Kr. er til hendes private Pung, det vil sige hendes Lommepenge. Hertugdrmmet Lancaster, som er under Kronens Forvaltning, betaler 900,000 Kr. om Aaret til den private Pung. Saaledes har Dronningen 1,980,000 Kr. om Aaret til sin Raadighed; thi de andre Udgifter i hendes Husholdning er der srrget for ved andre Bestemmelser i Civillisten. Naar man hrrer, at Dronningen har skFnket en Sum paa 1,000 eller 2,000 Kr. i veldFdigt qjemed, maa man ikke tro, at den er taget fra hendes private Kasse. Der er et sFrskilt Fond paa 237,600 Kr. om Aaret til kongelig Velgrrenhed og Almisser. Blandt Stillingerne i den kongelige Husholdning falder 20 ind under Begrebet politiske med samlede Lrnninger paa 388,476 Kr. om Aaret, idet Regelen er denne, at en faar Lrnnen, medens en anden grr Arbejdet. Det medicinske Departement omfatter 25 Personer fra ekstraordinFre LFger til Kemikere og Apotekere, alle ansatte til at holde det kongelige Legeme i god Stand, medens der er ansat 36 HofprFster og 9 PrFster til at srrge for hendes kongelige SjFl. Overkammerherre-Departementet omfatter en kedsommelig RFkke Embeder, blandt hvilke der findes en Teater-Censor, en Hofdigter, en Inspektrr for Malerisamlingerne, en Baadfrrer, en Opsynsmand over Svanerne og en over Juvelsamlingen i Tower. Det mFrkeligste Embede under Kontrol af den kongelige Jagthusholdning er den arvelige Stilling som FalkejFger. Den indehaves af Hertugen af St. Albans, som har en Gage paa 21,600 Kr. om Aaret. Sandsynligvis kender Hertugen ikke Forskel paa en Falk og en Pingvin og tFnker sikkert heller ikke paa at lFre den at kende. Siden sin Tronbestigelse har Dronning Victoria afskaffet mange unyttige Embeder og derved sparet mange Penge, som alle gaar i hendes egen rummelige Privatpung.

Efter saaledes rundhaandet at have srrget for Dronningen maatte den britiske Nation ogsaa give hendes Mand noget. Prins Albert fik ved en sFrlig Afstemning 540,000 Kr. om Aaret. Desuden oppebar han som Feltmarskalk 84,000 Kr., [84] som Oberst i to Regimenter 52,794 Kr. om Aaret, som Bestyrer af Windsor Slot 20,160 Kr. og som Forstinspektrr ved Windsor Slotsparker 27,000 Kr., alt pr. Aar. Alt i alt kostede han Nationen 14,220,000 i de 21 Aar, han levede som Dronningens Maud; og han fik en stor Familie, som Nationen ogsaa skulde frde.

Frrst kommer Kejserinde Augusta af Tyskland, som oppebFrer 144,000 Kr. om Aaret ved Siden af en Medgift paa 720,000 Kr. og 90,000 Kr. til Bryllupsforberedelser. Men denne rundelige Sum er ikke tilstrFkkelig til at betale hendes Rejse til England, naar hun besrger sin Moder; thi ved enhver saadan Anledning bliver der betalt 720 Kr. for hende. Da Prinsen af Wales blev myndig, modtog han den nette Sum af 10,830,978 Kr. som Frdselsdagsgave; denne Sum udgrr de samlede IndtFgter fra Hertugdrmmet Cornwall op til denne Tid. Siden da har han gennemsnitlig faaet 1,102,167 Kr. om Aaret fra Hertugdrmmet. Nationen har ogsaa anvendt 803,718 Kr. til IstandsFttelse af Marlborough House, Prinsens Bolig i Byen siden 1871; den har betalt ham 24,300 Kr. om Aaret som Oberst for 10de Husarregiment; den gav ham 422,100 Kr., for at han kunde betale sine Bryllupsudgifter; den tilstaar hans Hustru 180,000 Kr. om Aaret; og den gav ham 1,080,000 Kr. til Brug ved hans Rejse til Indien i 1875. Alt i alt havde han indtil for 10 Aar siden [1887] trukket 44,139,600 Kr. ud af Johns Bulls Tegnebog og har ogsaa siden da regelmFssig faaet deraf.

Saa er der de yngre Srnner og Drtre. Prinsesse Alice fik til sit Bryllup i 1862 540,000 Kr. og en aarlig Sum paa 84,000 Kr. indtil sin Drd i 1878. Til Hertugen af Edingburgh blev der bevilget 270,000 Kr. om Aaret, da han i 1866 blev myndig, og yderligere 180,000 Kr. om Aaret ved hans Giftermaal in 1874 foruden 123,894 Kr. til Bryllupsomkostninger og IstandsFttelse af hans Hus. Dette faar han for intet at bestille uden det at vFre Prins. Som Kaptajn og senere som Admiral i Flaaden tjente han 270,000 Kr. Prinsesse Helena modtog ved sit Giftermaal med Prins Christian af Schleswig-Holstein i 1866 en Medgift paa 540,000 Kr., og der bevilgedes hende 126,000 Kr. om Aaret Resten af hendes Liv, medens hendes Mand fik 9,000 Kr. om Aaret som Inspektrr for Windsor Park. Prinsesse Louisa nrd den samme Gunst som hendes Srster Helena. Hertugen af Connaught begyndte i 1871 med en IndtFgt paa 270,000 Kr. aarlig, som Nationen tilstod ham, og dette blev forrget til 450,000 Kr. ved hans Bryllup i 1879. Han er nu Chef for HFren i Bombay med en Gage paa 118,800 Kr. om Aaret samt store Sportler. Til Hertugen af Albany bevilgedes [85] der i 1874 270,000 Kr. om Aaret. Summen blev forrget til 450,000 Kr. ved hans Bryllup i 1882 og hans Enke modtager 108,000 Kr. om Aaret. Den ulykkelige Hertug var Familiens Geni, og hvis han var blevet en almindelig Borger med almindelige Anledninger, kunde han have skaffet sig et godt Levebrrd som RetslFrd; thi han var meget veltalende. Prinsesse Beatrice modtog ved sit Giftermaal den sFdvanlige Medgift paa 540,000 Kr. og en aarlig Sum paa 108,000 Kr. Saaledes har Nationen siden Dronningens Tronbestigelse til Slutningen af 1886 betalt 85,789,494 Kr. til det overdaadige Underhold af en Prins-Gemal, 5 Prinsesser og 4 Prinser B Lommepenge, Friboliger og Fritagelse for Skatter ikke medregnet.

Men dette er ikke alt. Nationen maa ikke alene understrtte Dronningens Efterkommere, men ogsaa hendes FFttere, Onkler og Tanter. Jeg skal kun berette om de Summer, disse kongelige Personer har faaet i Pension siden 1837. Kong Leopold I. af Belgien modtog, blot fordi han var gift med Dronningens Tante, 9000,000 Kr. aarlig indtil sin Drd i 1865, i alt i sin Regeringstid 25,200,000 Kr. Han havde dog imidlertid nogen Srmmelighedsfrlelse; thi da han i 1834 blev Konge af Belgien, overgav han sin Gage til Forvaring og fastsatte kun en aarlig Sum til sine Tjenere og til Claremont House=s Vedligeholdelse. Da han drde, blev hele Summen tilbagebetalt til Skatkammeret. Ikke saaledes med Kongen af Hanover, en Onkel til Dronningen. Han tog alt det, han kunde faa, og fik fra 1837 til 1851 aarlig 378,000 Kr., tilsammen 5,292,000 Kr. Dronning Adelaide, Enke after Wilhelm IV., modtog aarlig 1,800,000 Kr. i 12 Aar, i alt 21,600,000 Kr. Dronningens Moder, Hertuginden af Kent, modtog 540,000 Kr. om Aaret fra sin Datters Tronbestigelse til sin Drd B en samlet Sum paa 12,960,000 Kr. Hertugen af Sussex, en anden Onkel, modtog aarlig 324,000 Kr. i 6 Aar, i alt 1,944,000 Kr. Hertugen af Cambridge, Onkel Nr. 7, slugte 432,000 Kr. om Aaret, i alt 5,616,000 Kr., medens hans Enke har modtaget 108,000 Kr. om Aaret siden hans Drd, i alt 3,996,000 Kr. Prinsesse Augusta, en anden Tante, har i alt faaet omkring 324,000 Kr. Landgrevinden af Hessen, Tante Nr. 3, er betrygget med omkring 630,000 Kr. Hertuginden af Gloucester, Tante Nr. 4, slog sig igennem med 232,000 om Aaret i 20 Aar, i alt 4,640,000 Kr. Prinsesse Sophia, endnu en anden Tante, fik 3,006,000 Kr., og den sidste Tante, Prinsesse Sophia af Gloucester, en Niece af George III., modtog aarlig 126,000 Kr. i 7 Aar, i alt 882,000 Kr. Desuden blev der betalt Hertugen af Mecklenburg-Strelitz, Dronningens FFtter, aarlig 32,184 Kr. i 23 Aar af hans Regeringstid, i alt 740,232.

[86] Hertugen af Cambridge har Gage som rverste Befalingsmand over den britiske HFr og tillige Pension; han er Oberst ved adskillige Regimenter og Forstinspektrr over adskillige Parker, af hvilke han har omdannet store Dele til private Jagtmarker. For alt dette modtager han 11,250,000 Kr. fra Staten. Hans Srster, Hertuginden af Mechlenburg-Streilitz, har modtaget 2,376,000 og en anden Srster, +tykke Mary*, Hertuginden af Teck, 2,754,000 Kr. Dette udgrr en Totalsum af 78,428,232 Kr., som Nationen har betalt til Underhold af Dronningens Onkler, Tanter og FFttere i hendes Regeringstid.

Foruden Summerne til Dronningens Civilliste er Omkostningerne ved Anskaffelse og Vedligeholdelse af de fire kongelige Lystfartrjer indbefattet i Flaadens Budget, endskrnt det lovmFssigt skulde vFre en Del af Kongehusets Udgifter. Den oprindelige Udgift var 4,959,504 Kr., og Omkostningerne til Vedligeholdelse, Lrnninger og Levnedsmidler til Mandskabet i 10 Aar belrb sig til 6,238,080 Kr. B en samlet Sum paa 11,197,584 Kr. til denne enkelte Post.

Dronningens talrige Onkler, Tanter og FFttere har kostet 78,428,232 Kr., hendes Mand, Srnner og Drtre 85,789,494 Kr., hun selv og hendes Husholdning 357,098,222 Kr. og hendes Lystfartrjer 11,197,584 Kr. Dette udgrr en Totalsum af 532,511,532 Kr., som den britiske Nation har givet ud til Monarkiet i Lrbet af den nuvFrende Regerings Tid [til Aar 1888]. Er der nogen Rimelighed i dette? Det er en ret drrj Pris at betale for at opretholde KongevFrdigheden. Det vil sige, at Folket er beskattet til sine Evners yderste GrFnse for at holde en MFngde Personer i Lediggang, som vilde gavne Landet bedre, hvis de erhvervede sig et Frligt Levebrrd.«

Den nuvFrende russiake Czars Kroning udgrr et betegnende Eksempel paa den Ekstravagance, der af Monarkerne betragtes som nrdvendig for at give Folkemasserne det Indtryk, at deres Herskere staar saa hrjt over dem, at de skylder at Fre dem som hrjere VFsner og vise dem den mest underdanige Lydighed. Der siges, at denne store Fremvisning af den kejserlige Herlighed kostede over 93,000,000 Kr. Om denne Overdaadighed, der stod i en saa skrigende ModsFtning til den ulykkelige Tilstand blandt Ruslands Millioner af Brnder, hvis Elendighed den hele Verden blev vel underrettet om ved Hungersnrden i 1893, har en [87] Forfatter i det engelske Tidsskrift +Spectator* fremsat frlgende BemFrkninger:

+Det er vanskeligt at studere Regnskaberne fra den russiske Kroningsfest B de lyder jo, som om de burde have vFret trykt med Guldbogstaver paa Purpursilke B uden at frle VFmmelse, isFr hvis man samtidig lFser Beskrivelserne om Blodbadet, paa Armenierne, hvem Russerne nFgtede at beskytte, skrnt de kunde have gjort det. Vi kan i Tanken forestille os den pragtfulde Scene i Moskva med dets asiatiske Arkitektur, de skinnende Kulper, i Gaderne de pragtfulde europFiske Uniformer og de endnu pragtfuldere asiatiske Dragter, hvide Fyrster i rrdt, gule Fyrster i blaat, brune Fyrster i Guld, Regenter over Stammerne i det fjerne qsten, Kinas Diktator og den brune Japaner-General, for hvem denne Diktator har maattet brje sig, Side om Side med Medlemmer af alle Fyrstehuse i Europa og ReprFsentanter for alle kendte Kirkesamfund, med Undtagelse af Mormonerne, for alle de Folkeslag, som lyder Czaren, B der er, tror vi, 80 saadanne B og for alle Vestens Armeer. Man bevFger sig mellem nFsten endelrse Regimenter i forskellige Uniformer og dertil Millioner af enfoldige Mennesker B halvt Asiater og halvt EuropFere B der er opfyldte af Begejstring og Hengivenhed for deres jordiske Herre. Vi kan tFnke os de utallige Skarers Brusen, de mangfoldige Munkes Kor, Artilleriets Salver, som bliver gentaget fra Sted til Sted over hele den nordlige Del af Verden, fra Riga til Vladivostok og lader alle Mennesker i samme Stund hrre, at Czaren har sat Kronen paa sit Hoved. EnglFnderen ser paa det alt sammen, som han vilde se paa et Digt af Moore, og finder det baade pragtfuldt og sygeligt. Er dette ikke for megen Storhed? Passe det ikke snarere ind i en Opera end i det virkelige Liv? Er det ret i et Rige som Rusland med dets mange Millioner af nrdlidende Mennesker at bruge saa uhyre Summer til disse fyrstelige Fester? 90 Millioner Kr. til et Ceremoniel! Kan der fremsFttes noget Argument, hvorved en saadan Udgift som denne kan forsvares paa en rimelig Maade? Er det ikke en Belsazars qdselhed? Udfoldelsen af en nFsten vanvittig Stolthed; en qdslen med Rigdomme, som orientalske Konger undertiden tillader sig, alene for at der skal blive vist dem Ere? Intet kunde bevFge en EnglFnder til at stemme paa en saadan Sum til et saadant qjemed, og England kunde i det mindste ti Gange lettere undvFre de Penge end Rusland.

Dog maa det befrygtes, at de, som regerer i Rusland, er vise Mennesker, og at den hensynslrse qdslen med KrFfter [88] og Rigdomme sikrer et Resultat, som fra deres Synspunkt er et passende Vederlag. Hensigten er den at uddybe det Indtryk hos Ruslands Folk, at Czarens Stilling paa en eller auden Maade er overnaturlig, at hans HjFlpekilder er lige saa grFnselrse som hans Magt, at han staar i en sFregen Forbindelse med det guddommelige, at hans Kroning er en saa hrjtidelig Indvielse og af en saadan Betydning for MenneskeslFgten, at ingen udvortes Udfoldelse for at grre det rjensynligt kan blive for overdreven. De herskende Russere tror, at Resultatet er opnaaet, og at det Indtryk, som Kroningshrjtideligheden har gjort, hele Riget over er lig det Indtryk, some en Sejr vilde have bragt B en Sejr, som vilde have kostet lige saa mange Penge, og mange flere Taarer. De gentager Ceremoniellet, hver Gang en ny Hersker bestiger Tronen, med en stadig tiltagende Pragt, som svarer til den russiske Magts Forrgelse, hvilken de mener netop nu er antydet ved Japans surmulende Tilbagetrukkethed, Kinas Underdanighed og den tyrkiske Regerings Tjenstvillighed. De tror endog, at Kroningen forrger deres Overhoveds Indflydelse i Europa, at hans Riges Storhed, hans mFgtige HFr, hans Besiddelse af alle Civilisationens saavel som af alle den barbariske Magts HjFlpemidler skal grre Indtryk paa Vestens Folk og forrge deres Uvillighed til at indlade sig i Krig med den store Magt i Norden. Russerne mener, at man i Berlin gyser ved Tanken om et Indfald, at man i Paris jubler over Alliancen, at der bliver Stilhed i London, medens man overvejer, hvorledes man skal standse eller bortvende den nFste Fremrykning af Isregionernes HFre. Kan nogen bestemt paastaa, at de har helt Uret, eller at det russiske Diplomati ikke i et Aars Tid vil vFre mere modigt som Frlge af denne Nationalfest, og at de opponerendes Modstand ikke vil vFre mere frygtsom paa Grund af, hvad de nu har set, i det mindste med Tankens qjne B en Scene, der maaske kortest og bedst kunde beskrives som en kejserlig Revy afholdt inden for Hovedstadens Mure, eller en Forbimarch af det nordlige Europas og Asiens Armeer til Ere for deres qverst-Kommanderende.

Vi tager maaske fejl, men vi frler os forvisset om, at Scener som den, der fandt Sted ved denne Kroning, er en Risiko for Verden. De maa vFre egnede til at demoralisere dens mFgtigste Mand. Om den nuvFrende Czar ved man intet, siger en, som har vFret i nFr Berrring med ham B untagen dette, at han er en Mand med dyb Frlelse; men han maa staa paa et hrjere Trin end den almindelige Masse, hvis han, som er en Efterkommer af Alexander I., der [89] underskrev Traktaten i Tilsit, i Dagevis kan frle sig selv som Centrum i denne Kroningsscene og virkelig kan lade sig tilbede, som om han regerede i Ninive, uden at henfalde til Drrmme. Kongers Drrmme drejer sig sFdvanligvis om deres Herskermagt. Der er en Beruseles i dette at staa hrjt i Rang, antager vi, saavel som en Beruselse i dette at have Magt. Det Menneske, paa hvem alles qjne er fFstede, og for hvem alle Fyrster synes ringe, maa virkelig vFre af et roligt Gemyt, hvis han ikke i visse qjeblikke bryster sig i den Overbevisnning, at han er den frrste blandt Menneskene.*

Den Kendsgerning, at Herskerne over de saakaldte kristne Riger i Almindelighed er blottede for sand kristelig Frlelse, ja, endog mangler menneskelig Medfrlelse, er til fulde bevist ved deres Forhold til det armeniske Sprrgsmaal. Medens Penge bliver udrst som Vand for at opretholde Kongedrmmet med dets tomme Pomp og Pragt, og medens Millioner af Soldater til Lands og til Vands sammen med en hrjst forbavsende Udrustning til Krig staar til deres Raadighed, lytter de ubevFgede til de stakkels armeniske Kristnes Raab, hvem Tyrkerne piner og drFber i Tusindevis. De prFgtige HFre et tydeligvis ikke organiseret for Menneskehedens Vel, men kun til Fremme for Verdens politiske og finansielle Magthaveres egenkFrlige Formaal, nemlig for at de skal kunne bemFgtige sig Landomraader, beskytte Ejendoms-Besiddernes Interesser og overfalde hverandre, naar som helst de ser en god Lejlighed til at udvide deres Herredrmme eller forrge deres Rigdom.

I skrigende ModsFtning til denne kongelige Overdaadighed i nFsten alle Lande, hvor man underholder en kongelig Familie, staar de europÉiske Landes enorme StatsgÉld.

+Pengemangel*, siger London Telegraph, +hFnger som en mrrk og nFsten verdensomfattende Sky over Europas Nationer. Tiderne er meget daarlige for alle Magterne; men det er vFrst for de smaa. Der er nFppe een Nation paa Kontinentet, hvis Balance fra foregaaende Aar ikke viser mrrke Udsigter, medens mange af dem staar paa Bankerottens Rand. Nrjagtige Beretninger om den finansielle Tilstand i de forskellige Stater viser, at Flertallet af [90] Finansministerierne har Mrje med at faa IndtFgter og Udgifter til at balancere. Denne Tilstand er nFsten verdensomfattende. Ser vi bort fra vort eget Fastland, saa mFrker vi, at De forenede Stater, Indien, Japan m. fl. ogsaa har frlt det fremherskende Tryk. Den store Republik er for stor og for fuld af HjFlpekilder til at visne hen ved sine finansielle Sygdomme, skrnt den er meget syg. Storbritannien maa ogsaa staa Ansigt til Ansigt med et Underskud paa det kommende Budget og har lidt kostbare og maaske ulFgelige Tab ved den vanvittige Kulstrejke. Frankrig er ligesom England og Amerika et af de Lande, man ikke godt kan tFnke sig insolvent, saa rig er dets Jordbund, og saa flittig er dets Befolkning. Trods dets Indkomster viser der sig dog hyppige Underskud; dets nationale GFld er steget i en uhyre Grad, og Bryden af Udgifterne til dets HFr og Flaade knuser nFsten Landets Industri. Tyskland maa ogsaa tFlles med iblandt de Magter, der er for solide og for stFrke til at lide mere end en midlertidig Nedgang. Trykket af dets vFbnede Fred hviler dog paa Folket med en knusende VFgt. ...

Naar vi ser bort fra denne store Gruppe og vender vore qjne mod Italien, har vi der et Eksempel paa en +Stormagt*, som nFsten er kommet til Betlerstaven ved sin Storhed. Aar efter Aar aftager Landets Indkomster, medens dets Udgifter forrges. For 6 Aar siden belrb Italiens Udenrigshandel sig til 1,872,000,000 Kr., nu er den gaaet ned til 1,512,000,000. Det maa betale 540,000,000 Kr. i Rente af sin StatsgFld, foruden Overprisen for det nrdvendige Guld. Dets Obligationer vil ingen mere have; dets uhyre Udstedelse af Banknoter har bragt VFrdien af Srlv og Guld op til en utrolig Hrjde. Dets Befolkning er styrtet ned i en Tilstand af Fattigdom og HjFlpelrshed, som man nFsten ikke kan tFnke sig her i England, og naar dets nye Ministre indfrrer nye Skatter, svarer Folket med Tumulter, som maa undertrykkes ved Blodsudgydelse, Ruslands FinansvFsen er hyllet i en saadan Hemmelighedsfuldhed, at man ikke kan vide noget bestemt om dets Tilstand; men der er ringe Aarsag til at betvivle, at kun Czarrigets store UdstrFkning bevarer det fra Bankerot. Befolkningen er blevet presset, indtil dens Industris sidste Blodsdraabe nFsten er udtrmt. Den mest henysnslrse og ubarmhjertige Finansminister vover nFppe at give Skatteskruen endnu en Omdrejning. En moderat, nrjagtig russisk Autoritet skriver frlgende om Ruslands Stilling: >De Kopek, som Bonden fortjener, maa han ikke anvende til at bringe sine egne Anliggender i Orden. Han maa betale Skatterestancer [91] med dem.... De Penge, som i Skikkelse af Skatter betales af Bondebefolkningen, belrber sig fra 2/3 til 3/4 af dens Indkomst.= Regeringens rjensynlig gode Kredit er opretholdt ved kunstige Midler. Skarpe Iagttagere venter et Krak baade i Rigets sociale og finansielle Forgreninger. Ogsaa her hjFlper den vFbnede Freds uhyre Byrde i hrj Grad til at lamme Handel og Agerdyrkning. Portugal ligger uden for vor Betragtning; thi skrnt det engang berrmte Rige nu er Fallent, skyldes dets ulykkelige Stilling sikkert ikke militFr Ergerrighed eller unaturlige Udgifter. GrFkenland derimod, som med sine to Millioner Indbyggere kun har en ubertydelig Stilling iblandt Magterne, staar som et slaaende Eksempel paa, hvorledes finansielle Daarskaber og hrjtflyvende Planer hurtigt kan ruinere en Nation. +Den store Ide* har vFret det lille GrFkenlands Ulykke og har til sidst drevet det til paa den mest Frelrse Maade at srge at skille sig fra sin GFld. Herunder lod det sig kun delvis paavirke af Europas Protester. De Penge, som er bortrdslet paa dets HFr og Flaade, kunde lige saa godt vFre kastet i Havet. Politikken er i dette Land blevet til en Sygdom, der har smittet dets bedste og dygtigste StatsmFnd. En Befolkning, som anser sig for at vFre for hrjt dannet til at arbejde, flere Studenter end Byggearejdere, offentlig og privat GFld, som ingen har i Sinde at betale, HFr og Flaade i en elendig Tilstand og dog opslugende store Pengesummer, UFrlighed et GrundstrFk i al Politik, hemmelige Planer, som enten maa frre til flere Laan eller til en raadden og farlig Forbindelse med Rusland B disse Ting karakteriserer det nuvFrende GrFkenland.*

Trods Nationernes tunge GFldsforpligtelser og finansielle Forvikling er B ifrlge dygtige Statistikeres Beregninger B Europas virkelige Omkostninger ved de mangfoldige HFr- og Flaadebudgetter, Opretholdelsen af Garnisoner og Tabet ved at borttage Mennesker fra frugtbringende Arbejde efter et moderat Overslat 5,610,000,000 Kr. aarlig, for ikke at tale om Tabet af Menneskeliv, der i de 25 Aar fra 1855 til 1880 er anslaaet til 2,188,000, som gik til Grunde midt under RFdsler, der trodser enhver Beskrivelse. Charles Dickens har trFffende bemFrket:

+Vi taler jublende og med en vis Ildfuldhed om +et prFgtigt Angreb* og +et glimrende Angreb*: men kun meget faa tFnker paa de frygtelige Enkeltheder, disse to [92] luftige Udtryk indbefatter, Det +glimrende Angreb* er en Fremstormen af Rytterkolonner paa stFrke Heste, der er drevet frem til deres yderste Hurtighed for at overrumple og nedtrampe en fjendtlig Skare Fodfolk. LFserens Tanke gaar ikke videre; han er fornrjet med den Underretning, at Fjendens RFkker blev +gennembrudt* og +retirerede* . Men dette udfylder ikke Billedet fuldstFndigt. Naar +det glimrende Angreb* har gjort sit VFrk og er forbi, vil man mrde et Syn meget lig det, som en skrFkkelig Jernbaneulykke frembyder. Man ser knFkkede Rygge lrsrevne Arme, MFnd, der er spiddet paa deres egne Bajonetter, Ben, der er splintret som BrFnde, Menneskehoveder, skaaret over som Ebler eller knust til en blrd Masse af Hestenes jernbeskoede Hove, og Ansigter, hvorfra al Lighed med et Menneskeansigt er blevet trampet bort. Alt dette ligger der bag Udtrykket +et glimrende Angreb*. Det er, hvad der frlger med som noget ganske naturligt, naar det lyder: >Vort Kavalleri foretog et glimrende Indhug paa Fjenden og vandt en Frefuld Sejr.=*

En anden moderne Forfatter skriver: +Betragt Europas Millioner af Arbejdere, som Dag efter Dag drager ud til deres Gerning og uophrrlig arbejder fra tidlig Morgen til sildig Aften, dyrker Jorden, passer deres Gerning i Fabrikker, Gruber, Handelshuse, Smedier, Dokker, VFrksteder, Pakhuse, paa Jernbaner, Floder, Srer, Have, som trFnger ind i Jordens Indre og grr den raa Materie brugbar, behersker NaturkrFfterne og tvinger dem til at tjene til Menneskehedens Bekvemmelighed og VelfFrd og ved alt dette skaber en Rigdom, som kunde bringe Overflrdighed og VelvFre til hvert eneste Hjem. Se saa, hvorledes en mFgtig Haand griber ind i alt dette og tager i Tusindevis af Millioner af de Penge, som er saa mrjsommeligt fortjent, og fejer dem ned i de militFre Omkostningers Afgrund.*

Efter +The Harrisburg Telegram* anfrrer vi frlgende, som er vFrd at lFgge MFrke til.

+Det koster de +kristne* Nationer i Europa adskilligt at vise, hvad de forstaar ved +Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag*. Det vil sige, det koster dem en Del altid at holde sig rede til at rdelFgge hverandre. En Statistik, udgivet i Berlin, viser os Summen af Stormagternes militFre Omkostninger i Lrbet af de tre Aar 1888-1890. Den opviser frlgende Udgifter i runde Tal: Frankrig 4,750,000,000 Kr., Rusland 3,030,620,000 Kr., Storbritannien 2,292,620,000 Kr., Tyksland 2,270,180,000 Kr., qsterrig-Ungarn 1,264,120,000 Kr., Italien 1,172,490,000 Kr. Disse seks Magter har tilsammen i Lrbet af tre Aar anvendt 13,728,830,000 Kr. i militFre [93] qjemed, atsaa, mere end 4,500,000,000 Kr. om Aaret. Totalsummen for disse tre Aar overskrider betydeligt Storbritanniens StatsgFld og er nFsten stor nok til at betale De forenede Staters rentebFrende, GFld tre Gange. De tilsvarende Udgifter i De forenede Stater har vFret omkring 543,300,000 Kr. foruden Pensioner. Disse medregnet, vilde vore samlede Udgifter belrbe sig til omkring 1,458,600,000 Kr.

Ifrlge franske og tyske Statistikeres Overslag er der i Krigene i de sidste 30 Aar omkommet 2,500,000 Mennesker, medens der for at frre disse Krige er blevet anvendt ikke mindre end 48,620,000,000 Kr. De. Engel, en tysk Statistiker, giver frlgende Oplysninger om de tilnFrmelsesvise Omkostninger fra de fornemste Krige i de sidste 30 Aar [undtil 1897]: Krimkrigen 7,480,000,000 Kr., den italienske Krig in 1859 1,220,000,000 Kr., den preussiak-danske Krig in 1864. 130,900,000 Kr., Oprrrskrigen, Nordstaterne 19,074,000,000 Kr., Sydstaterne 8,602,000,000 Kr., den preussisk-rsterrigske Krig i 1866. 1,236,440.000 Kr., den fransktyske Krig i 1870 9,724,000,000 Kr., den russisk-tyrkiske Krig 467,500,000 Kr., den sydafrikanske Krig 32,799,800 Kr., den afrikanske Krig 49,555,000 Kr., den serbisk-bulgarske Krig 658,240,000 Kr.

Alle disse Krige var yderst blodige. Krimkrigen, i hvilken kun faa TrFfninger blev udkFmpet, krFvede 750,000 Menneskeliv, kun 50,000 fFrre end Krigen mellem Nord- og Sydstaterne. De meksikanske og kinesiske Felttog kostede 758,000,000 Kr. og 85,000 Menneskeliv. 250,000 blev drFbt eller drdelig saaret i den russisk-tyrkiske Krig, 45,000 i den italienske Krig i 1859 og lige saa mange i Krigen mellem Preussen og qsterrig.*

I en Skrivelse til den deputerede Passy i Paris sagde afdrde John Bright, der var Medlem af det engelske Parlament:

+For Tiden bliver alle Europas HjFlpemidler opslugt af militFre Fordringer. Folkenes virkelige Interesser bliver opofret for at tilfredsstille Udenrigspolitikkens ulykkelige og strafvFrdige Fantasier; de bliver traadt under Fod i Erbrdighed for de falske Forestillinger om national HFder og VFdighed. Jeg kan ikke lade vFre at tFnke, at Europa gaar en eller anden skFbnesvanger Katastrofe i Mrde. Det militaristiske System kan ikke uindskrFnket blive opretholdt, uden at Folkenes Taalmodighed brister, og de, muligvis inden ret lFnge, styrter Kongerne og de selvbestaltede StatsmFnd, som regerer i disses Navn.*

[94] Saaledes bliver Statsmagterne bedrmt. Ikke alene Pressen taler saa aabent, men Folk alle Steder raaber hrjt og larmende op imod de nuvFrende Magthavere. Uroen er almindelig og bliver for hvert Aar farligere.

VERDENS ANKLAGE IMOD DET NUVERENDE SAMFUNDSSYSTEM

I Lighed med Kristenhedens Statsmagter bliver ogsaa dens Samfundssystem nu underkastet en kritisk og streng Undersrgelse B dens hele FinansvFsen saavel som dens egoistiske Profitpolitik og Klasseforskel, som er grundet paa Formuesforhold, grundet paa alle de UretfFrdigheder og Lidelser, som den frrer med sig for det store Flertal af Menneskene. LFg MFrke til den endelrse Strid om Srlvsprrgsmaalet og Guldmrntfoden og den uafladelige Kamp mellem Kapital og Arbejde. Som Bruset fra det stromoprrrte Hav lyder de mangfoldige Skarers Knurren over det nuvFrende Samfundssystem, i SFrdeleshed saa langt som de ser, det er i Strid med de moralske GrundsFtninger, som indeholdes i Bibelen, og som Navnkristenheden i Almindelighed grr Paastand paa at anerkende og frlge. Det er en ganske mFrkvFrdig Kendsgerning, at selv Verden, naar den skal drmme Kristenheden, antager Guds Ord som den Maalestok, efter hvilken der brr drmmes. Hedningerne holder Bibelen frem og siger dristigt: +I er ikke saa gode som eders Bog.* De peger paa dens herlige Kristusskikkelse og siger: +I frlger ikke eders Forbillede.* Baade Hedningerne og Kristenhedens Masser tager den kongelige Lov, KFrlighedsbudet, frem, og bedrmmer derefter Kristenhedens LFrdomme, Institutioner, Politik og Fremgangsmaade i Almindeliged. Alle bekrFfter de Sandheden af den underlige Haandskrift paa VFggene i Babylons Festsale: +Du er vejet i VFgtskaalen og fundet for let.*

Verdens Vidnesbyrd imod den nuvFrende Samfundsordning hrres i ethvert Land. Alle erklFrer den for [95] at vFre mislykket; Oppositionen tiltager hurtigt og spreder Uro over hele Verden; den ryster paa det frygteligste al Tillid til de eksisterende Institutioner og lammer tit Industrien ved Brrspanik, Strejker o.s.v. Der er ikke en Nation i hele Kristenheden, hvor ikke Oppositionen imod den nuvFrende Samfundsordning bliver mere og mere aaben, ubrjelig og truende. Carlyle siger:

+Det engelske Industriliv synes hurtig at skulle blive til en eneste stor Sump, fra hvilken fysisk og moralsk forpestede Dunster stiger op B et frygteligt Sted, hvor Tusinder bliver levende begravet, hvor 30,000 Sypiger arbejder sig hurtigt til Drde, hvor 3 Millioner fattige tFres bort i tvungen Lediggang og paaskynder Sypigernes Drd. Dette er kun nogle enkelte Punkter i denne Fortvivlelsens Hovedbog.*

Fra +The Young Man* bringer vi frlgende Artikel med Overskriften: +Bliver Verden bedre?* Den siger:

+StFrke MFnd, ivrige efter at opnaa Fligt Arbejde, lider Sultens og Kuldens Kvaler og trykkes af Sorg ved at se deres Familiers Lidelser. Paa den anden Side staar Rigdom og Overflod, ofte forenet med BegFrlighed og UhFderelighed. Medens de fattige lidt efter lidt sulter ihjel, agter de rige for det meste slet ikke paa deres Brrdres Nrd, men srrger blot for, at den fattige Lazarus ikke skal blive dem ubehagelig irjnefaldende. Tusinder af unge MFnd er tvunget til at slide og slFbe i overfyldte VFrksteder og Pakhuse i 70-80 Timer om Ugen uden een Fristund til VederkvFgelse af Sind og Legeme. I den rstlige Bydel syr Kvinder Skjorter eller laver TFndstikFsker hele Dagen for en Lrn, der er utilstrFkkelig til at leje en Seng for, langt mindre et eget VFrelse. Ofte er de tvunget til at vFlge mellem Sult og Erhverv ved Utugt. I den vestlige Bydel er hele Gader beboet af sminkede, sanselige, forfrreriske Kvinder, alle sammen en bestandig Bebrejdelse imod Menneskets Svaghed og Ugudelighed. Tusinder af unge MFnd frres i FFngsel paa Grund af falsk Spil eller gaar for tidligt i Graven paa Grund af Drukkenskab. Dog er ethvert respektabelt Blad optaget af at skrive lange Artikler om HestevFddelrb, og den kristne (?) Regering tillader, at der indrettes VFrtshuse paa hvert Gadehjrrne. Adgangen til Synden grres let, Lasten grres billig, Bedrag hersker i Handelen, Bitterhed i Politikken og Ligegyldighed i Religionen.*

[96] +The Philadelphia Pres* offentliggjorde for nogen Tid siden frlgende:

+Fare i Anmarch! Der er ingen Tvivl om, at New York er delt i to store Klasser: de meget rige og de meget fattige. Den af hFderlige, flittige Mennesker bestaaende Middelstand forsvinder lidt efter lidt, idet nogle hFver sig til verdslig Rigdom og andre glider ned i Fattigdom og Nrd. Det synes utvivlsomt, at der imellem disse Klasser eksisterer og under onde MFnds bevidste Opfostring hurtigt fremvokser et udprFget og indFdt Had. Her er Mennesker, som tjener 10 til 20 Millioner Dollars, men om hvem vi intet ved. Jeg kender en Dame, der bor i et pragtfuldt Hus, og hvis Liv er lige saa roligt, som en PrFsts skulde vFre; hun har borgivet ikke mindre end 3 Mill. Dollars i fem Aar, og frr hun drr, vil hun sandsynligvis have givet bort yderligere mange Millioner. I set Hjem har hun Malerier, Statuer, Diamanter og andre Edelstene, udsrgte Guld- og Srlvgenstande, Kunstarbejder af enhver tFnkelig Slags, kort sagt: et Inventar, som er 1 1/2 Million vFrd, og dog ejer hendes Naboer flere Millioner Dollars mere. Her er MFnd, som for 20 Aar siden solgte KlFder i Chathamgaden, men som nu aarlig bruger 100,000 Dollars til deres Underhold og gaar med Juveler, der er 25,000 Dollars vFrd.

Kom med mig paa en Sporvognstur i Madison Avenue en hvilken som helst Dag, det vFre Regn eller Solskin, saa skal jeg i Timerne fra Kl. 10 Fm. til 5 eller 6 Em. vise dig Sporvogn efter Sporvogn overfyldt med Damer, som i deres qren bFrer Diamanter til en VFrdi af 500 til 5,000 Dollars, og paa hvis bare, blrde HFnder hele Formuer funkler. Frlg mig en Dag paa Broadway fro Stewarts gamle Magasin ved Hjrrnet af 9de Gade til 30te Gade B ikke blot en Srn- eller Helligdag eller ved en sFrlig Lejlighed, men naar som helst B og jeg skal vise dig RFkke efter RFkke af Kvinder, som fra Hoved til Fod er klFdte i kostbart PelsvFrk til en VFrdi af fra 500 til 1,000 Dollars. I deres qren og paa deres Fingre bFrer de Diamantringe og i HFnderne Tegnebrger, fyldte med Penge. De reprFsenterer den Klasse, som nylig har vundet sine Rigdomme, og som bliver mere og mere talrig i New York. I samme Gade og paa samme Tid kan jeg vise dig Mennesker, for kvem en Dollar vilde vFre en Formue. Deres iturevne BenklFder og elendige Pjalter holdes sammen med Seglgarn eller Naale, de slFber deres strrmpelrse Frdder hen ad Fortovet i Fodtrj saa pjaltet, at de ikke trr lrfte Frdderne fra Jorden, deres Ansigter er fulde af Pletter, deres SkFg og Haar er langt og uplejet, Neglene paa deres rrdlige HFnder [97] ligner Klrr. Hvor lFnge vil det vare, frr disse Klor hugger sig fast i de nybagte rige? Harmen over de rige ligger der; den forrges, og den vil frr eller senere bryde ud; derom er der ingen Tvivl. I Gaar Aftes vandrede jeg gennem 14de Gade, i hvilken der kun er faa Huse. Foran et af disse, fra Drren og ud til Fortovets Kant, var der rejst en BFrehimmel, under hvilken elegant klFdte Damer, ledsagede af deres Kavallerer, gik fra deres Vogne ind i Huset, ud fra hvilket Lyset straalede og Musikken klang. Jeg stod et qjeblik sammen med den store MFngde af nysgerrige, og den Tanke trFngte sig ind paa mig, at det vil komme til et uundgaaeligt Udbrud, hvis der ikke hurtig bliver gjort noget for at bortskaffe de Fordomme, som ikke alene ekisterer, men som hos de meget fattige bestandig vokser, imod de meget rige. Du vilde gyse ved at hrre, hvordan Kvinderne talte. Misundelse, Skinsyge og vild Rovlyst beherskede dem. Alt, hvad der behrves, er en Leder.*

Verden betragter de frygtelige ModsFtninger, som Samfundet fremviser: paa den ene Side de Millioner, der maa slide som Slaver for deres magre Brrd, utilstrFkkelig lrnnede, som de er, og de store arbejdslrse Skarers Elendighed; paa den anden Side den uhyre Rigdom og Luksus. Et Londoner-Blad har saaledes indeholdt frlgende:

+EN MILLIONERS BESKEDNE HJEM. B Vi hrrer fra New York, at New York-MillionFren og Jernbane-Kongen Cornelius Vanderbilt netop har aabnet sit nye Palads med et stort Bal. Dette beskedne Hjem, som huser omkring 10 Personer i 6 Maaneder af Aaret, og som holdes lukket de andre 6, ligger paa Hjrrnet af 57de Gade og 5te Avenue. Det har kostet sin Ejer 18,000,000 Kr. Det er bygget i spansk Stil, af graa Sten, delvis med rrd Facade og rrde Taarne og trinder. Det er tre Etager hrjt, hvortil yderligere kommer en hrj Loftetage. Balsalen er den strrste private i New York, den er 75 Fod lang og 50 Fod bred, dekoreret i hvidt og Guld i Ludvig XIV Stil. Alene Loftet koster en Formue; det er lavet i Form af en dobbelt Kegle, dFkket med malede Nymfer og Amoriner. Rundt omkring Loftgesimen er der nydeligt modellerede Blomster, og midt i hver Blomst glrder der et elektrisk Lys, medens en uhyre Krystallysekrone hFnger ned fra Midten. Ved Aabningsballet var VFggene fra Gulv til Loft dFkkede med levende Blomster til et Belrb af 18,000 Kr., og der siges, at Underholdningen kostede VFrten 90,000 Kr. I Forbindelse med [98] Boligen findes den efter sin Strrrelse mest kostbare Have i Verden; thi skrnt den kun har Strrrelse som en almindelig Byhave, blev der dog betalt en Sum at 1,260,000 Kr. for den. Et Hus, som det havde kostet 450,000 Kr. at bygge, rev man ned for at grre Plads til nogle faa Blomsterbede.*

Tidsskriftet +Industry* i San Francisco indeholdt frlgende BemFrkninger angaaende to rige Amerikaneres Overdaadighed:

+Den Middag, som Wanamaker gav i Paris, og den, som Vanderbilt gav i Newport, hvilke tilsammen kostede ikke mindre end 149,000 Kr. og maaske en god Del mere, hrrer til disse Tiders Tegn. Saadanne Ting varsler om en Forandring i vort Land. Dette, som kun er to af hundrede lignende TilfFlde af prunkende Brammen med Rigdom, kan godt sammenlignes med en Fest i Rom, frr Enden kom, og med den i Frankrig herskende Overdaadighed, som for et Aarhundrede siden blev Forlrberen for Revolutionen. De Penge, der aarlig anvendes af Amerikanere i Udlandet, for det meste til Luksus eller Ting, som er vFrre end det, beregnes til at udgrre 1/3 af vor nationale Indkomst.*

Frlgende meget interessante og lFrerige Stykke, der citeres i +National View*, er skrevet af Ward Mc. Allister, som tidligers var en af de frrende i New Yorks Selskabsliv:

+En af Mand, Hustru og 3 Brrn bestaaende Familie i jFvnt gode Forhold forbruger gennemsnitlig hvert Aar 146,945 Dollars. Disse Udgifter kan specificeres paa frlgende Maade: Udgifterne til Hus i Byen 29,000 Dollars, til Landstedet 14,000, Vedligeholdelse af Landstedet 6,000, Tjenerlrn for indendrrs Betjening 8,016, Husholdningen 18,954, Hustruens Garderobe 10,000, Mandens Garderobe 2,000, Brrnenes BeklFdning og Lommepenge 4,500, Undervisner 3,600, Selskaber, Middage, Baller o. s. v. 13,600, Udgifter i Forbindelse med Opera- og Teater-Besrg 5,700, Aviser og Tidsskrifter 100, lrbende Guldsmedeudgifter 1,000, Skrivematerialier 300, Brger 500, Gaver 1,400, Stol i Kirken 300, Foreningsafgifter 425, LFgeregning 800, TandlFgeregning 500, Transport af Husholdningen til Landstedet og tilbage igen 250, Rejse i Europa 9,000, Staldomkostninger 17,000.*

Chauncey M. Depew skal have udtalt frlgende:

+50 MFnd i De forenede Stater har paa Grund af deres Rigdom Magt til at standse al Trafik og Handel, til at [99] spFrre enhver Vej, som Handelen behrver, og grre enhver elektrisk Motor uvirksom. De kan blive forsamlet inden 24 Timer og trFffe en Overenskomst; de kan ogsaa beherske de i Omlrb vFrende Penge og skabe en Panik, naar som helst de vil.*

Over for Kirke- og PrFstevFsenet er Kritikken lige saa skarp som over for Monarkiet og Aristokratiet; thi de bliver anset for at have fFlles Interesser. Til Belysning heraf anfrrer vi frlgende Artikel af John Edgerton Raymond i +The North American Review* for November 1893:

+Den kristne Kirke befinder sig midt i en stor Strid. Der har aldrig, siden Kristenheden blev organiseret, vFret saa mange Angreb rettet imod den som nu. Hvad visse Teologer behager at kalde +Verdens Magt* har aldrig vFret stFrkere end i Dag. Kirken bliver ikke lFngere modstaaet af barbariske Stammer, af overtroiske Filosoffer, af mythiske Religoners PrFster, men af de oplyste Nationers hrje Kultur, videnskabelige Dannelse og dybsindige Visdom. Overalt, hvor Kirken gaar frem, bliver den modstaaet af +Verdens-Magten*, som reprFsenterer det menneskelige Sinds hrjeste Talenter og bedste Idealer. Heller ikke findes alle dens Modstanders uden for Kirken. Inden for dens hrjtidelige Skyggers Omraade, klFdte i dens Dragter, udstedende dens Befalinger, reprFsenterende den over for Verden, staar der mange, som er parate til at afkaste dens Autoritet og bestride dens Herskerret. Mange, som endnu brjer sig for dens Forordninger, begynder at tvivle, og Tvivl er det frrste Skridt hen imod Ulydighed og Frafald. Verden kender ikke, hvor mange Frlige SjFle der inden for Kirken sukker i Aanden og er bekymrede; dog vogter de paa deres LFber og deres Tunger +for Samvittighedens Skyld* for ikke at +forarge deres Broder*. De tier ikke af Frygt for Dadel, thi den Tid er forbi, da man led Forfrlgelse, fordi man talte aabent, og da dette at antyde, at Kirken ikke var ufejlbar, blev betragtet som Utroskab imod den.

Alle Vegne bliver der begFret en mere bogstavelig og Frlig Forkyndelse af Kristendomsstifterens Forskrifter. +BjergprFdikenen* er for mange det sammenfattede Udtryk for den guddommelige Filosofi. +Forkynd det! forkynd det!* raaber alle Retningers Reformvenner alle Vegne. [100] +Forkynd det ikke alene med Ord, men ogsaa i Gerninger! Vis os, at I lever i Overensstemmelse med disse Forskrifter, og saa vil vi tro eder! Frlg Kristus, og vi vil frlge eder!*

Men netop her findes Stridssprrgsmaalet. Kirken grr Paastand pas at lFre Kristi Forskrifter og prFdike hans Evangelium. Verden lytter til og svarer: +I har forvendt Sandheden!* Saaledes belFrer en vantro Verden den troende Kirke om dens Reglions sande Principper! Dette er et af vor Tidsalders mest slaaende og betydningsfulde Tegn. Det er noget aldeles nyt. Verden har fra Begyndelsen af vFret bekendt med det Gensvar: +LFge, lFg dig selv.* Men frrst i de senere Tider har Mennesket vovet at sige: »LFge, lad os foreskrive Medicinen!* Da de fattige, nrdlidende, nedtrykte og sorgfulde, som bliver belFrt om, at de skal se op til Himmelen i Forventning om en tilkommende Belrnning, saa de hellige PrFster og begunstigede Fyrster klFdte i Purpur og fine KlFder, saa dem leve i Pragt hver Dag, saa dem samle sig Skatte paa Jorden, trods Mrl, Rust og Tyve, og saa dem med rolig Samvittighed tjene baade Gud og Mammon, da begyndte de at tvivle om deres Oprigtighed. Og snart begyndte de at paastaa, at Kirken er magteslrs, at hele Sandheden ikke findes under dens Spir, at den ikke kan forhindre Ulykker, ikke helbrede de syge, mFtte de hungrige, klFde de nrgne, oprejse de drde eller frelse SjFlene, og at en saa svag og verdslig Kirke ikke kan vFre en guddommelig Institution. Snart begyndte de at forlade dens Altere og sagde: +At benFgte Kirkens Ufejlbarlighed, dens Forordningers Virkekraft eller dens Trosbekendelsers Rigtighed er ikke det samme som at benFgte Religionens Virkekraft. Vi er ikke i Opposition mod Kristendommen, men mod Kirkens Fremstilling af den. Erbrdighed for den guddommelige Sandhed er fuldt forenelig med den dybeste Foragt for Gejstligheden. Over for Kristi ophrjede Person, han, some medens han gik paa Jorden, bragte Liv ved sin Berrring og Frelse ved sit Smil, kan vi kun frle Erbrdighed og KFrlighed, men ikke lFngere over for den Institution, som grr Fordring paa at reprFsentere ham.*

Kirken kalder sine Anklagere vantro, vedbliver med at samle Skatte, bygge Templer og Paladser, trFde i Forbindelse med Konger og mFgtige MFnd, medens de KrFfter, der stiller sig op imod den, tiltager i MFngde og Magt. Den har mistet sin Overhrjhed; det er forbi med dens Autoritet. Den er kun en Skygge. Det er umuligt for den at genvinde sin tabte Magt eller komme tilbage til den Trone, paa hvilken den engang sad. Dens Haab om engang [101] at kunne beherske hele Verden er en forfFngelig Drrm. Dens Scepter er for stedse brudt. Vi er allerede i en Overgangsperiode. Denne Tids revolutionFre BevFgelse er almindelig og uimodstaaelig. Tronerne begynder at vakle. En Vulkan ulmer under Kongernes Paladser, og naar Tronerne styrter ned, vil PrFdikestolene ogsaa falde.

Der har vFret religirse VFkkelser i den forgangne Tid, mere eller mindre lokale og midlertidige. Og der kan endnu ventes en religirs VFkkelse, som maa blive verdensomfattende, en Fornyelse af Troen paa Gud og af KFrligheden til Menneskene B naar de lyse Drrmme om almindeligt Broderskab skal blive til Virkelighed. Den Tid vil komme til Trods for Kirken, ikke gennem den. Den vil komme som en Modvirkning mod prFsteligt Tyranni, en Protest mod tomme Former og Ceremonier.*

+The Forum* fra Oktober 1890 gengiver frlgende Udtalelse af Biskop Huntington:

+Da en stor blandet Forsamling i en af de offentlige Sale i New York hilste Jesus-Navnet med GlFde og udpeb Kirkens Navn, saa afgjorde det ganske vist ikke noget Sprrgsmaal, lrste intet Problem, beviste ingen ny LFresFtning, udlagde ikke nogen Del af Skriften; men det var dog lige saa betydningsfuldt som Halvdelen af alle de PrFdikener, der bliver holdt. Der var en Tid, da Folket med Frbrdig Tavshed om end ikke med begejstret Hengivenhed hrrte Ordene: +Kristus og Kirken.* Det er frrst i den senere Tid, da Arbejderne begynder at tFnke, lFse og anstille Betragtninger, at en blandet MFngde barskt, men ikke af Mangel paa Erbrdighed begynder at adskille de to fra hinanden B Fre den ene og haane den anden.*

Andre betegnende Udtalelser i Pressen om den almindelige Dom anfrrer vi nedenfor:

+>The Catholic Review= og andre Blade fordrer Religionsundervisning i FFngslerne Dette er rigtigt. Vi gaar dog endnu videre end det: Der trFnges til Religionsundervisning paa andre Steder end i FFngslerne f. Elks. i Hjemmene, i Srndagsskolerne og i visse Kirker.*

+En FFngselsprFst sagde, at for tyve Aar siden var det kun 5 Procent af Fangerne, som havde vFret Srndagsskoleelever, men at der nu var 75 Procent af virkelige Forbrydere, og VaretFgts-Arrestanter, som havde vFret det. En anden PrFst giver en Beretning fra et Drankerasyl, hvor Procenten er 80, en anden fra Arbejdet iblandt faldne Kvinder, som alle har gaaet i Srndagsskole. Pressen bemFrker i Forbindelse med disse Kendsgerninger, at det [102[ Udtryk, som tidligere brugtes om Skolen, nemlig at den var >Kirkens Ammestue=, er blevet til en afskrFkkende Satire. Hvad skal der grres?*

Da Sprrgsmaalet om, hvorvidt Verdensudstillingen i Chicago skulde holdes aaben om Srndagene, blev drrftet, blev der meget rigtig bemFrket, at hvis endelig galt skulde vFre og Udstillingen ligesom Teatre og UdskFnkningssteder bliver holdt, aaben om Srndagen i Chicago, saa er det dog en Trrst, at ingen Amerikaner er tvunget til at gaa derhen. Apostlene og de frrste Kristne havde ingen Politimagt, ingen romerske Soldater til deres Raadighed i det qjemed at udbrede deres Anskuelser og tvinge deres Medmennesker til at vFre frommere, end det behagede dem. Dog var det den frrste Kristenhed, som virkelig overvandt Verden B den Kristenhed, som ingenlunde blev strttet af Staten, men tvFrtimod forfulgt og plaget af den.

Om den Engstelse, som mange saavel i Kirken som i Verden frler i denne Tid paa Grund af den store Forvirring, vidner frlgende Udtalelse i + The New York Sun*:

+Sprrgsmaalet: >Hvor staar vi i religirs Henseende?= er ved at blive alvorligt. Professorerne sidder paa Universiteternes LFrestole og forkynder LFrdomme, som er saa langt fjernede fra de oprindelige, at de kunde faa de gamle Tiders gode MFnd til at vende sig i deres Grave. PrFsterne underskriver ved deres Ordination Bekendelser, som de sandsynligvis ved, at deres overordnede ikke selv tror paa. Normen er i mange TilfFlde blot Brjer, som viser, hvor langt borte Kirkeskibene er fra deres rette Kurs. Tidens Lrsen er nu: Grr hvad du lyster, enhver er sig selv nFrmest, og lignende. Ingen ved, hvor det hele vil ende, og de, for hvem dette Sprrgsmaal er af strrst Vigtighed, synes at bekymre sig mindst om det.*

Ikke alene bliver Kirkernes Holdning og Indflydelse saaledes strengt kritiseret, men ogsaa deres vigtigste LFrdomme. LFg f. Eks. MFrke til, hvorledes den tFnkende Del af Folket forkaster den gudsbespottelige LFre om evig Pine som Straf for det store Flertal af SlFgten, ved hvilken LFre Menneskene lFnge er blevet [103] holdt bundne i Frygt. Med Hensyn til dette Sprrgsmaal finder PrFsterne det nu nrdvendigt at optrFde med stor Bestemthed for at modarbejde de mere og mere frisindede Anskuelser.

Pastor Dr. Henson, Chicago, udviklede for nogen Tid siden sit Syn paa denne Sag; og da nogle Referenter udspurgte andre PrFster angaaende dette, talte disse paa en meget letsindig, frlelseslrs og sprgende Maade om dette Emne, som de rjensynlig ikke vidste nogen Besked om B paa en Maade, som sandelig var den romersk-katolske Kirkes Forfrlgelsesaand vFrdig.

Dr. Henson sagde bl. a.: +Hades [Drdsriget] i den nye OversFttelse er kun Helvede i ForklFdning; Drden er Drd, selv om vi kalder den Srvn, og Helvede er Helvede, selv om vi kalder det Hades; Helvede er en Virkelighed, en rFdselsfuld Virkelighed. I Helvede skal vi have Legemer. LFren om Legemets Opstandelse indeholder Tanken om et Opholdssted og legemlig Pine. Men det legemlige er likke det vFrste. Aandelig Pine, Anger, Frygt, der grr, at SjFlen vrider sig som en Orm paa Glrder, er det vFrste; og dette maa Syndere lide. Trrst, uden Vand til at stille den med, Hunger, uden Frde til at tilfredsstille den med, en Kniv, der atter og atter strdes ind i Hjertet, B endelrst, rFdselfuldt! Dette er det Helvede, som venter os. Drden befrier os fra Livets TrFdemrlle, men der er ingen Lindring i Helvede.*

Hvad Indtryk +Doktorens* PrFdiken gjorde, kan man maaske slutte sig til ved at lFse frlgende Udtalelser af Referenter og PrFster den nFste Morgen:

+=Hvad mener De om Helvede? Skal vi alle kastes i en Sr af sydende Svovl og Bly, hvis vi ikke omvender os?= spurgte en Referent Professor Swing, en af Chicagos berrmte PrFdlikanter. Professor Swing lo saa hjerteligt, at hans Kinder blev rrde som en Skolepiges. >For det frrste= sagde han, >formoder jeg, at De forstaar, at Sprrgsmaalet om Helvede og fredtidig Straf er noget, vi i Virkeligheden ikke ved meget om. Den Maade, jeg bruger, for at faa alt i Bibelen til at harmonere, er at aandeliggrre det. Min Tanke om dette er, at Straffen vil komme til at staa i Forhold til Synden; men da den tilkommende Verden bliver aandelig, maa Belrnningen og Straffen ogsaa blive aandelig.=*

Pastor M. V. B van Ausdale lo, da han lFste Referatet af Dr. Hensons PrFdiken, og sagde: +Nu vel da, han maa [104] have Ret. Jeg har kendt Dr. Henson i nogen Tid og vilde stemme paa ham med lukkede qjne. Vi indrrmmer alle, at der er et Helvede eller et GengFldelsessted, og det forener i sig alle de Egenskaber, som Dr. Henson tilskriver det.*

Dr. Ray havde set PrFdikenen paa. Tryk og mente, at Dr. Henson udtrykte de samme Synspunkter, som han selv havde om denne Sag.

De kongregationalistiske gejstlige, som var samlede til Aarsmrde i Grand Pacific for lukkede Drre, tilstedte en Evening-News-Referent Adgang. Efter at Mrdet var endt, forelagde han dem dette Sprrgsmaal: +Har De lFst eller hrrt om Dr. P. S. Hensons PrFdiken om Helvede i Gaar Aftes?*

En interesseret Tilhrrer ved Mrdet, Dr. Porter fra Peking, Kina, havde tidlig om Morgenen lFst i Bladene et Uddrag af Dr. Hensons PrFdiken. Han sagde: +Jeg kender ikke Dr. Henson; men jeg tror, at de Tanker, som tilskrives ham, er omtrent rigtige. Jeg skal ikke i Kina prFdike om Svovl og virkelig legemlig Pine; heller ikke skal jeg sige, at der i Helvede slet ikke vil vFre nogen legemlig Pine, men alene SjFlekvaler; jeg vil gaa en Mellemvej og skildre Helvede som et GengFldelsessted, der forner den legemlige og aandelige Lidelse og indbefatter de Principper. som er almindelig antaget af Nutidens gejstlige.*

Pastor Spencer Bonnell fra Cleveland, Ohio, var fuldt ud enig med Dr. Henson. Han sagde: +Der kommer en Tid, da en bestemt Opfattelse om Helvede maa grres gFldende, for at der kan blive Enighed om Sprrgsmaalet.* Pastor H. S. Wilson havde ikke meget at sige, men indrrmmede, at han var enig med Dr. Henson. Pastor W. A Moore ytrede den samme Tanke. Pastor W. H. Holmes sagde: +Dr. Henson er en glimrende PrFdikant, som kender sine Paastande til. Bunds og klart og trFffende kan fremstille dem. Dette Referat viser, at han som sFdvanlig har holdt en for Folket meget interessant PrFdiken. Dr. Punkter, som han tog op, blev gennemgaaende godt behandlet. Angaaende det materielle Legeme ved jeg ikke. B B B*

+Ved De ikke?*

+Nej. Et Menneske maa frrst dr og derved faa Visheden.*

Baptist-PrFdikanterne mener, at Dr. Hensons ortodokse PrFdiken om Helvede var saa godt som rigtig, og de, der drrftede den ved Morgenmrdet, roste den varmt. En Evening-News-Reporter viste Referatet af PrFdikenen til et Dusin gejstlige, som alle sagde, at de stemte overens med Talens Indhold; men kun fire var villige til at drrfte den. [105] Pastor C. T. Everett, Udgiver af +The Sunday-School Herald*, sagde, at de af Dr. Henson fremstillede Synsmaader blev almindelig fastholdt af Baptist- PrFdikanterne. +Vi lFrer en evig tilkommende Straf for denne Verdens Synd*, sagde han, +men hvad angaar et virkeligt Helvede med Ild og Svovl, saa er dette noget, som man ikke taler meget om, Vi tror paa Straffen og ved, at den er streng; men mange af os indser, at det er umuligt at vide, paa hvilken Maade den bliver tildelt. Som Dr. Henson siger, er det kun raa Mennesker, der tFnker, at Helvede udelukkende indbefatter legemlig Straf; aandelig Pine er det vFrste, og det er det, som de stakkels Syndere maa lide.+ Dr. Perrin udtalte med stFrkt Eftertryk, at det var nFsten nuyttigt at nFgte, at alt, hvad Dr. Henson, prFdiker, vilde kunne findes i Bibelon og saa nFr som muligt er det rette.

Saaledes taler de gejstlige om Helvede B som om deres Mednenneskers evige Pine er noget, der kun har linden Betydning, og som de godt kan drrfte under letsindig Sprg og Latter og erklFse for Sandhed uden et Gran af Bevis fra Bibelen.* Verden lFgger MFrke til disse uberettigede Paastande og drager sine Slutninger om Sagen.

*) Se +Helvede. Hvad er det?*
__________

+The Globe Democrat* siger: +Gode Nyheder kommer fra New York. Det amerikanske Traktatselskab foreslaar at forkaste den aandelige NFring, det har rst ud it de sidste 50 Aar, og fuldstFndig revidere sin Religion. Sagen er den, at Verden er vokset fra de skarpe og krydrede Retter som passede den forrige Generation, og det staar aldeles ikke i nogle faa hrjidelige Herrers Magt at frembringe en Reaktion. Kirkerne tripper nok saa fornrjet af Sted sammen med Verden og prFdiker Tolerance, MenneskekFrlighed, Tilgivelse, Gavmildhed og Barmhjertighed. Maaske er det alt sammen urigtigt og maaske disse mrrke Profetier netop er det rette for os at vedblive med at tro paa og lFse om, men det grr Folk nu engang ikke og vil ikke grre det.*

I et andet Tidsskrift fremsFtter Dr. Rossiter W. Raymond frlgende Grunde for, at han ikke mere vil give Bidrag til den amerikanske Hedningemission:

+Jeg vil ikke mere give Bidrag til Underhold af de Hedninge-MissionFrer, som tror paa den afskyelige VranglFre, at Gud ikke elsker Hedningerne, men vil fordrmme dem [106] alle til Helvede. Jeg er trFt af al denne elendige Humbug og vil ikke give en Cent til Udbredelse af Budskabet om Fordrmmelse. Jeg vil ikke lade den LFre blive spredt for mine Penge. At Gud er KFrlighed, er gode Tidender, men disse gode Tidender bliver gjort usmagelige af MFnd, som krrer en Jungernault-Vogn*) hen over Hedningerne og rnsker, at vi skal enFre de Dyr, som trFkker den. Det er min kristne Pligt ikke at bidrage til Udbredelsen af en LFre, der vil faa Hedningerne til at tro, at deres ForfFdre gik til Helvede.*
__________

Vi ser saaledes, at den nFrvFrende Tingenes Orden skFlver i den offentlige Menings VFgtskaal. Tiden for dens Omstyrtelse er kommet. Jordens store Dommer lrfter den menneskelige Fornufts VFgtskaale og peger paa Sandhedens og RetfFrdighedens Lodder; idet han lader Kundskanbens tiltagende Lys falde hen over Tingene, indbyder han Verden til at prrve det retfFrdige i hans Beslutning, naar han drmmer det hule i Kristenhedens falske Paastande vFrdigt til Undergang. Gradvis, men hurtigt anstiller Verden Prrven, og til sidst vil alle komme til den samme Slutning. Som en stor Mrllesten vil da Babylon, Forvirringens store Stad, med al dens brovtende Stats- og Kirkemagt, med al dens paatagne VFrdighed, dens Rigdom, dens Titler, dens Indflydelse, dens Ere og al dens ForfFngelighed blive kastet i det urolige, uregerlige Folkehav for ikke at rejse sig mere. B Aabenbaringen 18:21; Jeremias 51:61-64.

Dens Undergang vil blive fuldbyrdet kort efter Udlrbet af +Hedningernes Tider* i 1914. Begivenhederne frrer hurtigt hen imod en saadan afgrrende Krise. Skrnt Prrven endnu ikke er helt til Ende, kan mange allered lFse Dommen skrevet paa VFggen: +Du er vejet i VFgtskaalen og fundet for let!* og lidt efter lidt vil Babylons, Kristenhedens, frygtelige Dom blive almindelig forstaaet. Den gamle Overtro, som lFnge [107] har holdt den oppe, vil hurtigt blive fjernet; gamle religirse Trosbekendelser og civile Lovbrger, som hidindtil er blevet betragtet med Erbrdighed, bliver nu dristigt draget i Tvivl; der bliver peget paa deres Selvmodsigelser, og deres aabenbare Fejl bliver gjort latterligt. Menneskemassernes Tankegang gaar dog ikke i Retning af bibelsk Sandhed og sund Logik, men snarere i Retning af Vantrol. Vantroen tager Overhaand baade inden for og uden for Navnkirken. I den Kirke, som giver sig ud for at vFre Kirsti Kirke, er Guds Ord ikke lFngere Grundlaget for Troen, ikke Vejlederen i Livet. MenneskelFrdomme indtager dets Plads, og selv hedenske Paafund begynder at blomstre paa Steder, som tidligere laa helt uden for deres RFkkevidde.

Kun faa i den store Navnkirke er tilstrFkkelig vaagne og Fdrue til at indse dens beklagelige Tilstand, undtagen for saa vidt man bedrmmer den efter dens Medlemsantal og Rigdom. Flertallet baade paa Tilhrrerpladserne og paa PrFdikestolene er saa berusede og forblindede af Verdensaanden, at de ikke kan mFrke Kirkens aandelige Forfald. Men med Hensyn til Medlemsantal og Finanser frler man pinligt dens synkende Stilling; thi alle det nFrvFrende Livs Interesser, Udsigter og Fornrjelser er inderlig knyttet til Vedligeholdelsen af de kirkelige Institutioner. For at opretholde disse frler man det nrdvendigt at lade det se ud, som om Kirken nogenlunde har opfyldt det, som man anser for at vFre dens gudgivne Mission, nemlig at omvende Verden. Hvor stort Held den har haft med sig i denne BestrFbelse, vil vi nFrmere undersrge i et efterfrlgende Kapitel.

Medens vi saaledes ser Babylon stillet til Ansvar over for hele Verden, fremstiller Psalmistens Profeti angaaende denne Begivenhed B citeret ved Begyndelsen af dette Kapitel B sig med stor Styrke for Tanken. Skrnt Gud har tiet i alle de Aarhundreder, da det [108] onde triumferede i hans Navn og hans sande hellige led haarde Forfrlgelser, har han dog ikke glemt noget. Nu er den Tid kommet, om hvilken han talte ved Psalmisten, da han sagde: +Men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine qjne.* B Psalme 50:21.