STUDIER I SKRIFTEN

BIND III.

Komme dit Rige

 KAPITEL 1

»KOMME DIT RIGE!»

Begivenhedens Vigtighed. — Klasser af Mennesker interesseret deri. —Klasser, som gør Modstand, og  hvorfor de gør det. — Rigets Nærhed. — Dets Herlighed himmelsk. — Dets nuværende Oprettelse.

DEN vigtigste Begivenhed i Jordens Historie er Oprettelsen af Guds Rige blandt Menneskene ved vor Herre Jesus og hans udvalgte Medarvinger, den sejrende Evangeliemenighed. Denne store Begivenhed, mod hvilken, som paavist i foregaaende Bind, alle Guds Løfter og Forbilleder peger, ser vi nu ikke alene som nær for Haanden, men lige ind over os. De, som har aabne Øjne for disse Kendsgerninger, saa at de helt eller endog blot delvis ser dem, og hvis Hjerter er i fuld Samklang med Guds store Tidsaldersplan, og som ser, at Guds store Lægemiddel mod den sukkende Skabnings Synd, Elendighed og Død med Held skal anvendes i dette Rige, kan umulig andet end helt gaa op deri og være stærkt interesseret for Tiden og Maaden for dets Oprettelse.

Alle, som ubetinget tror paa Opfyldelsen af den Bøn, Herren selv lærte os at bede: »Komme dit Rige; ske din Vilje som i Himmelen saa og paa Jorden«, maa føle den mest levende Interesse for Opfyldelsen af denne Bon, dersom de da har bedet den af Hjertet.

Vi kan endogsaa se, at om Verden blot kunde forstaa dette Riges sande Beskaffenhed, vilde den straks hilse det — hvad den omsider kommer til at gøre — som [18] den længe søgte Velsignelse, der vil bringe Tusindaara« rigets gyldne Tidsalders saa længe attraaede kostelige Goder med sig.

Men der er en stor Klasse, som muligvis kunde ville gore Modstand mod dette Retfærdighedsstyre. Denne Klasse omfatter alle dem, som ikke elsker den gyldne Kærlighedsregel: »Elsk din Næste som dig selv«, og som, i Stedet for at elske andre som sig selv, er villig til at se andre knust, undertrykt, negtet sine Rettigheder og en rimelig Godtgørelse og Vederkvægelse for sit Ar bejde, forat de selv kan leve overdaadig, »i Vellat; (Jak. 5, 1-9), og have mere, end Hjertet kan ønske sig eller Fornuften forlange. Disse holder med et Dødsgreb fast ved Samfundets nuværende Indretning og synes instinktmæssig at frygte Messias' forjættede Rige. Deres Oaske avler hos dem den Tanke, at det aldrig vil komme. Som David sagde: »Deres Hjerters inderste Tanke er, at deres Huse [Familier] skal blive til evig Tid, deres Boliger fra Slægt til Slægt; de kalder sine Jorder op efter sine Navne. Saaledes gaar det dem, som er fulde af Selvtillid, og dem, som følger efter dem og har Behag i deres Tale.« — Ps. 49, 12. 14.

Uden at tro Profeternes mangfoldige Vidnesbyrd vedrørende dette Rige — thi om dette Emne talte stadig alle de hellige Profeter fra Verdens Begyndelse af (Ap. G. 3, 21) synes de at frygte for Rigets Komme og har paa Fornemmelsen, at om Gud oprettede sit Rige, vilde dets Regering herske i Retfærdighed, og at om Retfærdighed blev Maalesnoren, vilde mange af Jordens Herskere komme til at bytte Plads med sine Undersaatier eller maaske bliv sat i Fængsel, og mange af de store og fornemme og pengestolte og dem, der nu smigres for, vilde blive berøvet sin Herlighed og Ære og uretfærdig erhvervede Rigdom og blive set I sit sande Lysom uaedle. Disse ængstes, skont de ikke fror det Vid nesbyrd, at »Intet er skjult, som ikke skal blive aaben baret, og intet dulgt, som ikke skul blive kendt« (Matt. 10, 26). [19] Og ved Siden af disse uædle — disse utro Hus­holdere over Rigdom og Magt, i Brugen af hvilken de ikke er »vise« som den, der i Lignelsen bliver rost for sin Klogskab (Luk. 16, 1-9) staar en endnu større Klasse, uden hvilken de vilde falde. Denne store Klasse, som maaske nu i Tiden ikke har mere end sin rimelige Del af Ære, Embede, Rigdom og Velstand, har et om end noksaa svagt Haab om, at de en skøn Dag vil blive i Stand til at vugge sig i Overdaadighed som den store Hobs misundte Velyndere. O disse uædle, Slaver af selvisk Forfængelighed, og Legetøj for lunefuld Lykke! Og til disse det er desværre sandt — hører nogle af dem, som bærer Kristi, den fattiges Vens, Navn, og som med sine Læber beder om blot dagligt Brød og med skinhellig Højtidelighed beder: »Komme dit Rige«, medens de i hvert Blik og i hver Handling overior sine Medmennesker viser, hvor meget de elsker det nuværende uretfærdige Styre, og at de i sin Glæde over Uretfærdigheden ikke ønsker, at Guds Rige skal komme.

Underligt er det, at man ikke sjelden blandt »Socialister« og andre finder adskillige, som, endskønt de forkaster »Kirkevæsenet« og sammen med dette altfor ofte Bibelen og al Tro paa en aabenbaret Religion, dog — i udpræget Modsætning til mange af dem, som bekender sig for at være Guds Børn — hurtig griber nogle af Retfærdighedens Grundsætninger, naar de vedkender sig Menneskenes fælles Broderskab o. s. v., hvad nogle af deres Skrifter paa det smukkeste gør. De synes at vente og stræbe efter den Samfundslighed og de almindelige gunstige Tilstande, der i Skriften gentagne Gange loves som Resultatet af Kristi Riges Oprettelse blandt Menneskene, naar Guds Vilje skal ske paa Jorden. Og dog — stakkels Socialister! — kan det ofte se ud, som om deres djærve Forsvar for fordomsfri Handlemaade og Lighed i høj Grad hidrører fra deres Fattigdom og dybt følte Savn snarere end fra deres Grundsætninger. Thi lad en af dem arve eller erhverve sig Rigdom, og [20] det er næsten afgjort, at han opgiver sine tidligere Grunduger.

Meget varsomt bør de hellige vandre, som beder:

Komme dit Rige, ske din Vilje«, forat deres Bønner ikke skal vise sig at være blot og bar udvortes Læbedyrkelse, som deres Hjerte og Liv ikke stemmer med.

»Efter din egen Mund dømmer jeg dig« saaledes lyder en af de strengeste og mest gennemtræmgende I rettesættelser, som Dommeren vil udtale mod nogle, der har foregivet at være hans Tjenere og at længes efter hans Kærligheds og Retfærds Rige. Lad alle dem, der saaledes beder om og tror paa det kommende Retfærdsstyre, nu saa meget som mulig afpasse sine Handlinger og Ord efter dets retfærdige Forskrifter.

De, som har fattet Betydningen af de foregaaende Binds Lærdomme, vil indse, at Guds Rige ikke vil komme med ydre, synlig, jordisk Pragt, men med Magt og guddommelig Herlighed. Dette Rige har allerede faaet udøvende Magt, skønt det endnu ikke har overvundet og afløst denne Verdens Riger, hvis Magtfrist endnu ikke er udløben. Følgelig er det endnu ikke kommet til fuld Udøvelse af jordisk Herredømme. Dets Oprettelse gaar imidlertid for sig nu, saaledes som det tilkendegives af Tidernes Tegn saavel som af de i det foregaaende Bind betragtede Profetier og af andre, som vil blive undersøgt i dette Bind.

I efterfølgende Kapitler vil der blive fremsat Profetier, som afmærker de forskellige Menighedens og Verdens Forberedelse til Riget, og der gøres opmærksom paa nogle af de højst vigtige Forandringer, der er forudsagt at skulle finde Sted ved Tiden for dets Op­rettelse; og intet kan være mere betydningsfuldt eller af større Interesse for de levende hellige, som længes efter den lovede Medarveret til dette Rige og soger at være Medarbejdere med Mesteren, Overhostmanden den og Kongen I den Virksombed, der skal udføres og nu er i Gang.